Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ergoterapi

Ergoterapeuterne kan både behandle barnet individuelt, i grupper og/eller på stuen afhængig barnets individuelle behandlingsbehov. Træningens fysiske rammer kan foregå i fællesrummet, i ergoterapien, på legepladsen eller på stuen.

Barnet tilbydes trænings- og vejledningsforløb afhængig af det enkeltes barns behandlingsbehov. 

I forløbet arbejder ergoterapeuten sammen med barnets forældre, pædagoger og fysioterapeuter. Så vidt det er muligt, deltager ergoterapeuten i stuemøder og statusmøder omkring barnet.

Fokus

Ergoterapeuterne har særligt fokus på barnets sansemotoriske udvikling. Mere specifikt arbejder ergoterapeuterne med barnets mundmotorik, spisefærdigheder, finmotorik, kognition, sansestimulation, sanseintegration, udgangsstillinger og alternative kommunikationshjælpemidler.  

I samarbejde med barnets forældre og stuepædagoger sætter ergoterapeuterne specifikke mål for, hvad barnet skal arbejde med i det ergoterapeutiske træningsforløb.

Tilgang

Ergoterapeuterne har en anerkendende tilgang til barnet og arbejder med barnets nærmeste udviklingszone. I behandlingen tages der udgangspunkt i barnets motivation, ressourcer og udfordringer, således at barnets oplever succeser i behandlingen. For at motivere barnet til træningen bruger ergoterapeuterne leg og dagligdagsaktiviteter som middel til målet.

Ergoterapeuterne arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme, hvor der tages højde for barnets diagnose samt hjernens opbygning og funktioner.

Metode/Koncepter/Teorier

Den ergoterapeutiske behandling er baseret på undersøgelse og kliniske observationer af barnet. Der laves test, når dette er relevant i forhold til det enkelte barn. 

I forhold til barnets mundmotoriske problematikker tager ergoterapeuterne bl.a. udgangspunkt i ”Oral Placement Therapy” (OPT) og Facial Oral Tract Therapy (FOTT) samt klinisk observation i spisesituationen.

Hos børn med Cerebral parese laves ledmåling med udgangspunkt i CPOP og efterfølgende relevant behandling samt evt. udarbejdelse af ortoser i samarbejde med bandagist.

Hos børn med problemer i sanseapparatetet kan barnet undersøges med ”Sensory Profile” (SP) og efterfølgende tilpasses sansestimuli i barnets hverdag i institutionen. I forbindelse med sansestimulering bruges børsteteknik, som tager udgangspunkt i ”Wilbarger konceptet”.

Så vidt det er muligt forsøger ergoterapeuterne at implementere træningen i barnets hverdag med henblik på, at barnet kan profitere mest muligt af behandlingsforløbet.

Der udformes øvelsesprogrammer og vejledninger til forældrene, og forældrene er altid velkomne til at deltage i barnets behandling for at få vejledning og inspiration til barnets hverdag i hjemmet.

Eksterne samarbejdspartnere

Ergoterapeuterne arbejder sammen med logopæd, bandagister, diæster, neuropædiater, ortopæd. kirurg og sagsbehandlere.

Ergoterapeutiske kompetencer

Ergoterapeuterne har god erfaring med og teoretisk viden om børneergoterapi.
Faglig opdatering og sparring foregår gennem pædiatrisk netværk, konferencer, kurser og temadage.

Ergoterapi

 

Ergoterapi